Sponsor

Weekend i Hamborg er det nye hit

Ta'r du på en weekend i Hamborg, får du en weekend i Europa's største (ikke hovedstad's) by og der hvor Beatles skulle slå tonen an, for at få resten af Verden med sig, og Verdens største band, har sit sine tydelige aftryk i byen. At tænke sig, blot ca. 1½ times kørsel fra den Dansk/Tyske grænse, finder du den helt fantastiske Hamborg og en weekend i Hamborg, er perfekt til romantik, god mad og skønne oplevelser.

Overtager Hamborg Berlin's plads som Danskernes Tyske favoritby?

Siger man ferie eller weekend i en Tysk storby, tror jeg de fleste mennesker først tænker på Berlin. Men efterhånden vinder Hamborg mere ind og det må siges at være fuldt fortjent. Hamburg er meget mere end en kæmpe industrihavn. Den er også en meget smuk og fantastisk spændende by. Det helt rette sted at rejse til, hvis man vil forkæle sig selv med en weekend, eller et længere ophold.

Flere broer end i Venedig

Fordi Hamborg ligger ved Elben, og er bygget op omkring søerne indre og ydre Alster, er man hele tiden i nærheden af vand og kanaler. Faktisk har Hamburg flere broer end Venedig, Amsterdam og London tilsammen. Hamburg – Nordens Venedig, er en af Europas mest dynamiske byer og et populært sted at tage på ferie for mange danskere på grund af den korte afstand fra Danmark, det store udvalg af oplevelser og den skønne atmosfære byen kan tilbyde. Fra Midtjylland er der ikke længere end til København og så sparer du broafgiften.

Kun en kort kørertur for de fleste

På få timer når man en storby af format. Det er ikke et must, absolut at skulle flyve til hverken Rom, Prag, Paris eller Barcelona for en forlænget weekend. Hamburg ligger indenfor en yderst overskuelig afstand, også for en børnefamilie.

Ovenpå et par hektiske måneder med lidt for megen sygdom og andet skidt, trængte vi til at komme lidt væk fra det hele. Vi har rejst meget, og har også besøgt et par storbyer eller tre, godt og vel. En af vores absolutte favoritter er Prag, som vi har besøgt +10 gange. Vi har også besøgt Berlin nogle gange, men selv om Berlin bestemt er en dejlig by, synes jeg personligt den ligger lidt for langt væk til en kort weekend. Jeg har det sådan, at når man alligevel har kørt mere end 700 kilometer, kan man lige så godt tage de sidste 250 med, og fortsætte til Prag, men det er self. smag og behag.

Men nu stod vi altså på et tidspunkt i vores liv, hvor vi simpelthen trængte så meget til at komme afsted, men uden den store lyst til at skulle køre for langt. Derfor begyndte vi at undersøge mulighederne og fandt efterhånden frem til, at en weekend i Hamborg måske var en god idé?

Efter lidt research bestemte vi os, og i begyndelsen af April 2016, tog vi så afsted på kærestetur i det nordtyske; weekend i Hamborg. Vi vidste ikke rigtigt hvad vi gik ind til, hvad vi kunne forvente os af byen, så vi havde planlagt et ganske kort visit, et par dage, mest for at tjekke ud om Hamborg nu (også) var noget for os. Nu er vi hjemme igen og er helt klar på et snarligt gensyn ;- )

Vi er ikke særlig fin kulturelle

Forventer du en finkulturel rejsebeskrivelse af Hamborg, må jeg nok skuffe dig og bede dig hoppe videre til en ny søgning. Vi har altid taget vores børn med ind og se kirker, ruiner, museer og lignende, og faktisk er de alle rigtig glade for det, den dag i dag. Vi besøger stadig sådanne steder med stor lyst og gjorde det da også denne gang. Men først og fremmest, gik denne tur ud på god mad, god øl og sjove oplevelser, måske netop fordi der ikke har været så meget at grine af den seneste tid.

Et OK og prisvenligt hotel

Vi kørte hjemmefra Østjylland om formiddagen klokken 10.00 og ankom 3½ timer senere til vores hotel B&B Hamburg/Harburg. Hotellet er ikke et stort lukseriøst firestjernet hotel, men rent og pænt, og personalet er yderst serviceminded og meget venlige. B&B Hamburg/Harburg er kun et par år gammelt og opholdet kostede os 1200,- incl. morgenmad for to nætter. Morgenmaden var ikke en kæmpe anretning, men der var frisk brød af forskellig slags, ost, pålæg, nutella, blødkogte æg etc.

Herudover var der mange forskellige slags kaffe, så det var bestemt godkendt til prisen. Parkering i et overdækket og overvåget P-anlæg var gratis, det samme gjaldt et (velfungerende) Wi-Fi. Der var flere grunde til at vi valgte lige netop dette hotel. Først og fremmest var det svært at finde ledige hoteller indenfor vores priskrav i den pågældende periode, men også fordi vi i forvejen havde boet på en del B&B hoteller, og derfor vidste hvad de stod for. Eneste reelle ´bekymring` vi havde, var belligenheden.

Weekend i Hamborg - B&B Hotel Hamburg-Harburg

Bydelen Harburg i det nordlige Hamborg

Vi havde aldrig været i Hamborg før og da slet ikke ude i denne ende af byen, og ud fra de billeder og informationer vi kunne finde på nettet, troede vi det var et meget industrielt kvarter. Men fordi der ikke var langt fra hotellet til S-banen, (ca. 10 minutter til fods) og det kun tager ca. 20 minutter med toget ind til byen, tænkte vi at det var OK.

Vi skulle heldigvis blive positivt overrasket. Bydelen Harburg er faktisk en ganske fortræffelig bydel, som næsten kunne være en ferieweekend værd i sig selv. Ja, der bliver bygget meget i området, men her er charme og mange gode restauranter. Harburg er en skøn blanding af moderne storby, butiks arkader og smukke gamle bygninger m.m. – Vi er allerede enige om, at vi på vores næste tur til Hamborg, vil bo i samme bydel og sikkert kommer til at bruge en dag eller to her.

Kæresten og jeg elsker en god velskænket Weissbier, derfor blev vi begejstrerede da vi `faldt` over`The Old Dubliner Pub` ganske tæt på hotellet. Her får man, (ud over mange forskellige øl), en fantastisk hyggestemning og en venlig betjening. Musikken består af Irsk Folk/Rock, og (stort set) hver fredag eller lørdag, kan du opleve musikken live. Meget sigende, både for Hamborg generelt, men bestemt også for dette sted, har de oppe i loftet et skilt hængende, som meget passende siger at, “der er ingen fremmede her, kun venner du endnu ikke har mødt“.

B&B Hotel Hamburg-Harburg

Den Tyske venlighed

Hjemmefra havde vi læst flere rejsende rose den Tyske venlighed, men jeg må indrømme at det ikke var noget jeg specielt havde bidt mærke i. Efter et par dage i Hamborg kan vi begge nu tilslutte os de rosende ord om Tyskerne. Et par eksempler:

En aften havde vi svært ved at finde vej rundt inde i selve metrosystemet. Rutenummer og rutefarver passede ikke helt med hvad vi regnede med. Vi gik hen til et ungt par som stod og sludrede. De forstod godt vores forvirring og havde også selv lidt ´udfordringer` med at finde logikken i netop den rute. Men de blev enige og forklarede os vejen frem til det rigtige tunnelrør.

Vi gik vel i omkring 5 minutter og blev kun endnu mere forvirrede. Mens vi stod der, på en tom perron og kløede os i nakken, kom den unge fyr løbende hen til os. Han var fyldt med beklagelse og undskyldte mange gange. Efter de havde sendt os afsted, opdagede de at det ikke var den rigtige rute de havde sendt os ud på, så der var altså kun én ting at gøre; løbe efter os og få os ledt på rette vej. Det lyder måske som en lille ´bagatel`, men vi synes nu det var en dejlig fornemmelse at to fremmede mennesker gad bruge så megen tid på et par tossede turister.

Ikke nu igen...

Aftenen efter var vi igen kommet i tvivl, og mens vi stod og studerede oversigtskortet, kom en dame hen til os og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe os med? Vi forklarede problemet og det viste sig, at vi faktisk stod på det rigtige sted, men at vi skulle med et andet tog end vi havde regnet med, øhhh? Vi takkede hende for hjælpen og hun gik videre.

Mens vi senere stod og ventede på toget, kom en fyr så hen til os – Han havde ´overhørt` samtalen og ville lige sikre sig at vi nu også valgte det rigtige tog. De to ruter ankom nemlig med kun et par minutters mellemrum, og derfor kunne man let tage fejl. Var der nogen som sagde hjælpsomhed?

Priserne i det offentlige transportsystem

Du kan købe rejsekort, spørg evt. i informationen på hotellet, eller på stationen i dagtimerne. Men da vi kun skulle bruge systemet en aften eller to, valgte vi istedet at købe almindelige billetter. Du kan købe en gruppe billet som dækker i alle retninger og op til fem personer, for ca. 11,50 Euro (gælder i et døgn). Selv hvis I kun er to personer, er det stadig lidt billigere end at købe to enkeltpersons billetter. Billetterne dækker bus, tog, metro.

En Weekend i Hamborg i regn & rusk - Men skøn alligevel :- )

Jeg tror de fleste er enig med mig i, at alle rejser bliver 50% bedre hvis der er godt vejr? Netop vejret var desværre ikke med os på vores tur. Der var rimeligt koldt og der regnede ind i mellem, men så var der jo heldigvis masser af steder hvor man kunne gå ind, enten for at opleve de indendørs seværdigheder, eller få sig en øl, vin eller en kop varm kaffe. Bygerne var heldigvis korte og vi havde godt med varmt tøj på. Så selv ikke ´træls vejr` kunne få lov at lægge en dæmper på den glade stemning.

Den gamle Elb Tunnel

Da vi kom ned til centrum og gik rundt i de gamle dockområder, skulle vi selvfølgelig også en tur ned i den gamle Elb Tunnel. Det er ganske gratis og faktisk en særdeles spændende og hyggelig oplevelse. Arbejdet blev påbegyndt den 22.07.1907 og stod færdig den 07.09.1911. Den er 426,50 meter lang og 23,50 meter dyb. Du kan gå hele vejen og bestemmer selv om du vil benytte elevatoren, eller tage trapperne. Vi valgte begge ´løsninger`. Trapperne giver mange smukke indtryk, fordi du så kan se de mange detaljer og udsmykninger. Faktisk er der også mulighed for at få sin bil med igennem. Der er plads til én bil ad gangen og disse løftes ned i sine egne (meget store) elevatorer.

Weekend i Hamborg - Den gamle Elbtunnel

Reeperbahn - Syndens Mil

Reeperbahn også kaldet “Der Kiez”. På Dansk kendes den nok bedst som "Syndens Mil", er en 930 meter lang gade, der strækker sig fra Nobistor til Millerntor i Hamborgs forlystelses- og bordelkvarter Sankt Pauli. Gaden er kendt for sine mange barer, natklubber og diskoteker, Panoptikum, St. Pauli-teatret, Schmidt-teatret og operettehuset.

Om sommeren er der en masse udendørsliv på Hans Albers Platz. Parallelt med Reeperbahn løber Herbertstraße, en bordelgade, hvor mindreårige og kvindelige besøgende ikke har adgang. Der er også mange sidegader med værtshuse. Reeperbahn var stedet, hvor sømændene festede, når de kom i land i Hamborg. Kvarteret har før i tiden haft et lidt blakket ry med letlevende piger og erotikklubber.

Reeperbahn anno 2017

I nutiden er det mere et broget natteliv med hyggelige caféer, diskoteker, engelsk pubmiljø, dansesteder med techno, rock og pop, kebabbutikker, asiatiske snackrestauranter, yuppie barer og punk discos. Reeperbahn fik sit navn fra rebslagerne, der skulle bruge en lang bane til fremstillingen af skibstove – på dansk reberbane. Egentlig var Hamburger Reeperbahn ikke den rigtige rebslagergade, men parallelgaden Simon-von-Utrecht-Straße.

Regn kan ikke spolere hyggen

Vi besøgte gaden en kold og let regnfuld onsdag aften, men stemningen var ikke til at tage fejl af. Den var helt fantastisk, med masser af glade mennesker som hyggede med varm kaffe og kolde fadbamser. Ind i mellem var der levende musik på de små scener. Vi sad under parasoller og hyggede os gevaldigt, dog ikke så længe som vi måske gerne ville, da der som sagt var lidt koldt.

Weekend i Hamborg - Reeperbahn

Panoptikum Voksmuseum

Vi var gerne blevet længere i det hyggelige miljø, men måtte ind og have varmen et sted, og valget faldt på Panoptikum, et skønt vokskabinet, endda med billig entre. Panoptikum er måske ikke så stort, men de tre etager byder på mange sjove og spændende oplevelser. Det var super hyggeligt at gå rundt herinde og måske p.g.a. tidspunktet havde vi stort set det hele for os selv.

Så tæt var jeg på John Lennon, eller...

Da jeg kom lige lovlig tæt på John Lennon figuren for at tage et nærbillede, gik alarmen igang, (nej, jeg rørte selvfølgelig ikke). Men igen viste en Tysker sig fra sin meget venlige side, denne gang en vagt. Med blink i øjet sagde han, `det kan ske for alle` ;- )

Vi nød den afslappede stemning i Panoptikum, men efter at ha´ været hele vejen rundt, fra øverst til nederst, og efter lidt ´small talk` med vagten, valgte vi at gå videre til det store tivoli som besøger byen tre gange om året, én måned i henholdsvis forår, sommer og vinter.

Weekend i Hamborg - Panoptikum Voksmuseum

Hamborg DOM - Langt mere end "Palles Tivoli"

Tivoli? Det føles som hundrede år siden vi har været i tivoli og vi gjorde det udelukkende fordi vi var forholdsvis tæt på, og fordi vi var lidt nysgerrige. Jeg tilstår gerne, at mine personlige forventninger nok mest var, at det sikkert bare er et ganske almindeligt `Palles Tivoli`. Det er det også, men faktisk er det meget meget mere.

Hamborg DOM er enormt stort og det er helt utroligt at se de mange detaljer og hvordan den Tyske grundighed skinner så meget igennem. Det er meget tydeligt, at selv disse Tivolifolk elsker deres arbejde og er stolte over det.

Jeg ved ikke hvor mange spise og drikkeboder der er, jeg opgav at tælle, men uanset hvilken man gik forbi, kunne man se personalet stå og gøre rent. Om det så var deres uniformer, var de alle afpasset i farver til lige præcis deres bod.

Ligeså var de mennesker som passede de forskellige forlystelser, klædt ud til den enkelte underholdning og specielt var det en ganske fornøjelig oplevelse da vi valgte at stille os i kø for at komme ind i et af flere spøgelseshuse. Dette var lidt specielt, fordi man ikke skulle køre i tog, men ´famle sig frem` til fods.

Heksen kommer

Mens vi stod og ventede, kom en ret ´spookey` kone ud til os. Vi kunne høre en motorsav derinde og så folk kom løbende ud med skrig og gys. Ja ja, vi kan vel alle lide et lille gys? :- ) Samtidig smøg vores heks sig op ad os med et skælmsk smil om munden, mens hun tydeligt gik og overvejede hvem af os hun skulle ´lege med` når vi kom ind i hendes hus. Læg mærke til hvem hun peger på ;- )

OBS - Bemærk åbningstiderne (se evt. denne side):
Foråret 2017: 24.03.2017 til 23.04.2017
Sommeren 2017: 28.07.2017 til 27.08.2017
Vinteren 2017: 03.11.2017 til 03.12.2017

Weekend i Hamborg - Hamburg DOM

Restauranterne i Hamborg

Hamborg tilbyder mere end 4000 restauranter og prisniveauet ligger ofte pænt under det Danske. Her bliver smagsløgene pirret af sanseoplevelser fra alverdens køkkener. Det er godt og billigt at spise i Hamburg. Som en tommelfingerregel spiser man aldrig nogensinde decideret dårligt i Hamburg.

Betjeningen er et kapitel for sig selv; Om det er det lille portugisiske spise sted (dem er der mange af), eller de mere trendy barer med høj drinks-føring, har man altid fornemmelsen af, at man bliver betjent og opvartet af nogen, der kan lide, hvad de laver.

Pris og kvalitet hænger ikke sammen efter Danske standarder. Man får meget mere, end hvad man betaler for.

Weekend i Hamborg - Spisesteder i Hamborg

GEM ATTRAKTIONERNE PÅ DIN SMARTPHONE MED GOOGLE MAPS

1. Klik knappen for at åbne POI kortet.
2. I Google Maps skal du klikke på ‘FØLG’.
3. Herefter er den pågældende POI gemt i Google Maps, under punktet ‘Dine Steder’ / ‘Gemt’.

Skulle du senere ønske at fjerne POI’en igen, skal du blot vælge den pågældende POI under ‘Dine Steder’ / ‘Gemt’, og her klikke på ‘Fjern`.
Det er hip, det er cool, det er Hamborg
Hvis du endnu ikke har oplevet en weekend i Hamborg, synes jeg faktisk du skulle se at gøre noget ved det. Lad tvivlen komme byen til gode, du vil ikke fortryde det. Der er ikke langt at køre, faktisk kan de fleste stikke af efter arbejdstid fredag, og stadig nå at få en aften ud af det og så har man jo stadig både lørdag og søndag med, og kan være tilbage på jobbet mandag :- ) Priserne er bestemt ikke afskrækkende og byen er simpelthen bare så fed, at det næsten er umuligt at beskrive. Uanset om du er til shopping, god mad, natteliv med gang i den, eller om du mere er til historie, arkitektur og kultur, så vil du helt sikkert sagtens kunne få flere dage til at gå i Hamborg. Det er en fantastisk by, som vi med sikkerhed vil komme tilbage til mere end én gang.
ATTRAKTIONER75%
RESTAURANTER100%
PRISNIVAU85%
TILGÆNGELIGHED (FRA JYLLAND)100%
90%Samlet Score
Brugernes bedømmelse: (3 Votes)
93%
  • Var denne artikel nyttig for dig?
  • Ja   Nej

Kommentarer

Din email vil ikke blive offentliggjort