Sponsor

Udflugtsmål i Harzen findes i rigelige mængder

Vi har i forvejen skrevet flere artikler om de helt utroligt mange attraktioner og udflugtsmål i Harzen. Men faktisk synes vi, der manglede endnu nogle stykker, (ja, der er virkelig mange oplevelser på så forholdsvist et lille område). Det råder vi bod på her, hvor du nu kan læse om endnu flere dejlige oplevelser i det skønne Nord-Tyske bjergområde, forholdsvist tæt på Danmark.

KZ Mittelbau-Dora Memorial

Vi starter i det dystre hjørne; KZ koncentrationslejren Dora-Mittelbau, også kendt som Dora-Nordhausen, ligger i det sydlige Harzen, nord for byen Nordhausen i Thüringen. Lejren rummer i dag et museum. Fra begyndelsen var Dora-Mittelbau en underafdeling af koncentrationslejren Buchenwald, men var ikke en egentlig udryddelseslejr. I 1944 overtog SS lejren.

I 1943 begyndte fanger i Dora-Mittelbau, at udvikle fabriksanlæg til V-2 raketten. Disse anlæg var bygget i store (20 km. lange) tunneller inde i den nærliggende bjergkam, så de var beskyttede mod bomber fra allierede fly. V'et stod for Vergeltung, gengældelse. Der var stor modvilje blandt fangerne mod at fremstille raketterne, og man forsøgte at trække alle processerne i langdrag. Mistanke om bl.a. den form for sabotage medførte dødsstraf, og omkring 200 fanger blev hængt på denne mistanke, (Wikipedia).

Udflugtsmål i Harzen - KZ Mittelbau-Dora Memorial

udflugtsmål i Harzen

Denkmal Kyffhäuser

Denkmal Kyffhäuser ligger syd for Harzen, på Kyffhäusergebirge. Tidligere lå her en gammel borg, men i dag findes kun de resterende ruiner, hvor der nu er rejst et et stor mindesmærke til ære for kejser Wilhelm I. Mindesmærket er 81 meter højt og man kan komme op i toppen. Fra den tidligere borg har man bevaret den gamle brønd. Det er verdens dybeste, og måler 176 meter ned til vandspejlet.

Udflugtsmål i Harzen - Denkmal Kyffhäuser

Quedlinburg

Mange har en formodning om, at hovedbyen i Harzen, Goslar, er indbegrebet af Tysk bindingsværksidyl, og ja, det er den bestemt. Men er man forelsket i Goslar, bør man helt sikkert også prøve at ta' til Quedlinburg. Byen lå indtil 1990 gemt i det tidligere DDR, og er helt sikkert en stor oplevelse. Quedlinburg ligger lige nord for grænsen til Harzen, og byder på hele 1.300 bevarede bindingsværksbygninger, alene inde i centrum. Både det historiske by-centrum og slotsbjerget er verdensarv.

Udflugtsmål i Harzen - Quedlinburg

Rabenklippe & losser

Rabenklippe ligger blot 555 meter over havet, men her viser det ellers bløde harzen landskab noget bjergvildskab. Her er lodrette klippesider og vilde dyr. Nær restauranten Waldgaststätte Rabenklippe er store indhegninger, hvor der lever en håndfuld losser. De slumrer dagen igennem og er ikke lette at få øje på, men de fodres onsdag og lørdag kl. 14.30.

I øvrigt er der et større projekt om at genindføre lossen i Nationalpark Harz, og de store kattedyr findes nu igen i fri natur i Harzen.

Udflugtsmål i Harzen - Rabenklippe & Rabenklippe Restaurant

Schierker Feuerstein Dram

Når du i Harzen spørger efter en lokal dram, vil de fleste sikkert komme op med en Schierker Feuerstei. Det er en halvbitter mørk urtesnaps, udviklet for mere end 100 år siden, af den lokale apoteker Willy Drube, i den lille by Schierke for foden af Bloksbjerg. (Kort: Google Maps).

Udflugtsmål i Harzen - Schierker Feuerstein Dram

Kletterwald Thale

Tilbage i 2008 åbnede man denne klatrepark med over 100 forskellige klatre-elementer for både voksne og børn. Oppe i trækronerne har man anlagt ruter, hvor man iført sikkerhedsudstyr skal gå på line mellem træerne, svæve, kravle og hoppe m.m.

Udflugtsmål i Harzen - Kletterwald Thale

GEM ATTRAKTIONERNE PÅ DIN SMARTPHONE MED GOOGLE MAPS

1. Klik knappen for at åbne POI kortet.
2. I Google Maps skal du klikke på ‘FØLG’.
3. Herefter er den pågældende POI gemt i Google Maps, under punktet ‘Dine Steder’ / ‘Gemt’.

Skulle du senere ønske at fjerne POI’en igen, skal du blot vælge den pågældende POI under ‘Dine Steder’ / ‘Gemt’, og her klikke på ‘Fjern`.
Flere udflugtsmål i Harzen
Husk også at læse de resterende artikler om Harzen her på "rejsengaartil.eu". Som du vil kunne se er der ikke bare mange, der er rigtig mange attraktioner, seværdigheder og oplevelser i Harzen. Ikke mindst er de meget forskelligartede og kan derfor nydes af alle mennesker, uanset alder og dermed også velegnet for børnefamilier.
ATTRAKTIONER95%
RESTAURANTER90%
PRISNIVAU80%
TILGÆNGELIGHED (FRA JYLLAND)100%
91%Samlet Score
Brugernes bedømmelse: (2 Votes)
97%
  • Var denne artikel nyttig for dig?
  • Ja   Nej

Kommentarer

Din email vil ikke blive offentliggjort