Sponsor

Forkert navn på dit boardingcard kan blive dyrt

Pas godt på når du booker dine flybilletter (boardingcard) og pas specielt på, hvis du lader en ven eller anden person booke for dig/Jer. Det er vigtigt, at I sørger for at få hele navnet med, incl. mellemnavn. Stavefejl skal I ligeledes være påpasselig med. Det kan blive meget dyrt, hvis man ved et uheld kommer til at skrive "Inge", istedet for "Inger". I det hele taget er det ikke bare træls for den hvis navn er stavet forkert på sit boardingcard. Det er også rigtig træls for den som i bedste mening har booket for hele flokken. Man kan vel ikke sige sig fri for at føle sig lidt "skyldig"?

Gratis ændring af dit boardingcard indenfor de første 24 timer

De fleste flyselskaber tillader dig gratis, at ændre navn etc., indenfor de første 24 (eller måske endda 48) timer efter booking, men derefter vil det i mange tilfælde koste penge, at lave ændringer. Personligt kender jeg til priser fra 450,- og helt op til 920,- (blot for at tilføje et mellemnavn).

Det skal dog siges, at vi på to af vores seneste rejser (2016/2017), (bl.a. da vi sidste år rejste til Rom), ved en fejl har fløjet med boardingcard, hvorpå mellemnavnet ikke fremgik korrekt i.fh.t. passet. Vi fløj med Ryanair og fejlen havde ingen konsekvenser!

Men det er måske kun fordi vi har været heldige? Jeg skal ikke kunne sige det, for faktum er, at rigtig mange mennesker har oplevet lidt af hvert i den henseende, endda ligefrem at måtte købe en ny billet, blot fordi et navn var stavet en smule forkert.

Så min anbefaling er helt klart; Gør det rigtigt fra starten. Sæt dig f.eks. ned foran computeren med passet i hånden, så du er sikker på at det er stavet 100% korrekt.

  • Var denne artikel nyttig for dig?
  • Ja   Nej

Kommentare

  1. Hans

    Ryanair: 920,- for at jeg online indskrev et glemt mellemnavn, det tog 30 sekunder og det var mig selv som gjorde det hele 🙁

    Svar

Kommentarer

Din email vil ikke blive offentliggjort